Professionel sandblæsning til private og erhverv i Sønderjylland og resten af Danmark
Hos Todsbøl Sandblæsning & Murerforretning tilbyder vi sandblæsning af både små og store opgaver – til både private og erhverv. Vi har base i Sønderjylland og servicerer hele området, herunder Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Vi kører også ud til kunder i resten af landet – Jylland, Fyn og Sjælland.
Vi udfører både traditionelle og specialiserede opgaver – og arbejder med stor præcision og erfaring. Uanset om det gælder sandblæsning af hus, facade, stål eller træ, sikrer vi en grundig og skånsom behandling, så overfladen står flot og klar til videre behandling.
Som familieejet firma sætter vi en ære i at levere kvalitetsarbejde, personlig service og konkurrencedygtige priser. Vi lægger vægt på at gøre vores kunder glade og tilfredse – hver gang.
Ring og få hjælp til sandblæsning
Vi tilbyder flere former for sandblæsning
Vi bruger forskellige metoder, alt efter hvilket materiale og resultat du ønsker. Vores udstyr og tilgang tilpasses altid opgaven, så både effektivitet og skånsomhed er i balance.
Vi tilbyder:
- Tørsandblæsning – til effektiv rensning af hårde overflader
- Vådsandblæsning – for reduceret støv og skånsom afrensning
- Lavtryksblæsning – bruges til sarte overflader, hvor man ønsker en blid rensning
- Sandsvirpning – hvor man ønsker en mere ru overflade end ved klassisk sandblæsning
Metoderne anvendes på:
- Huse, facader og murværk
- Teglsten, beton og pudsede flader
- Stålkonstruktioner og mindre metaldele
- Træværk og bjælker
Vi udfører også sandblæsning af jern og metal, som typisk bruges før maling eller rustbeskyttelse.

Hvad er formålet med sandblæsning?
Sandblæsning har til formål at fjerne uønskede belægninger som maling, mørtel, kalk, rust og snavs fra en overflade. Resultatet er en ren, ensartet og let ru struktur, som er ideel til videre behandling. Når en overflade bliver korrekt afrenses, forbedres hæfteevnen betydeligt. Det betyder, at efterfølgende behandlinger som maling, imprægnering eller puds binder bedre og holder længere.
Metoden er velegnet i mange sammenhænge. Den bruges ofte ved renovering af gamle facader og murværk, hvor det er vigtigt at få fjernet gamle lag og snavs, før nye materialer påføres. Sandblæsning er også en effektiv forberedelse, når der skal lægges ny maling, fuges eller pudses. Inden for industrien og bygningsvedligehold spiller sandblæsning en central rolle i arbejdet med stålkonstruktioner, hvor rust fjernes for at sikre lang holdbarhed. Træværk – som for eksempel synlige bjælker og gulve – kan ligeledes afrenses nænsomt og effektivt, ligesom beton og teglsten ofte renses, før de skal overfladebehandles eller tætnes.
Når sandblæsningen tilpasses det materiale, der arbejdes med, opnår man både en skånsom og effektiv rensning. Det er netop her, vores mangeårige erfaring gør en forskel. Vi foretager altid en grundig vurdering af overfladen og vælger den metode, der giver det mest optimale resultat uden at beskadige det underliggende materiale.